Jens Raahauge
Blog
Stem aldrig på en voksen skarnsunge
Et forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år er ikke fremsat af en stand upper, men af politikere der ønsker at blive taget seriøst. Måske har Astrid Lindgren luret dem?
Forleden var jeg til byfest der, hvor jeg for få år siden var skoleleder. Jeg mødte mange af "mine" gamle elever og specielt gjorde det indtryk, at en lille håndfuld af dem til min glæde og overraskelse havde succes med studier ved universiteter og en havde etableret egen virksomhed i en europæisk hovedstad. Det specielle ved netop disse unge er, at de havde haft en særdeles alternativ adfærd som 12-14 årige. En dedikeret indsats fra mentorer, AKT-lærere, klasselærere, fædregrupper, SSP-medarbejdere og andre fik dem gelejdet igennem denne urolige periode af deres liv.
Hvis den kriminelle lavalder, som det nu er foreslået, havde været sat til 12 år, så ville disse unge have fået en plettet strafattest - og den erfaring havde højst sandsynligt betydet, at det ville have været ganske andre karriereforløb, jeg var stødt på ved byfesten. Så forslaget er både umenneskeligt og urentabelt.
Det fik mig til at tænke på, at Astrid Lindgren mente, at Emil ville blive en fortræffelig sognerådsformand, fordi han havde været en skarnsknægt som barn. For mennesker, der ikke har løbet kanterne af sig, mens de er børn, har det med at gøre det som barnlige voksne.
Derfor kunne det være interessant at kigge lidt nærmere på folketingskandidaternes adfærd i barndommen. Ganske mange af dem må have været dydsmønstre, når de kan være så grænseoverskridende, at de vil kriminalisere børn.
Så hvem skal man stemme på? I hvert fald ikke en af de voksne skarnsunger!
