foto: Pixabay

Hvor blev den obligatoriske mundtlige matematikeksamen af?

Drømmen om den obligatoriske mundtlige matematikeksamen brast. Men vi fik et løft af de 10% svageste elever. Men skaber skoleaftalen de løsninger, vi så desperat mangler?

Publiceret Senest opdateret

Jeg havde egentlig drømt om en obligatorisk mundtlig eksamen i matematik. Men sådan blev det, som bekendt ikke. Jeg er nysgerrig på folkeskolen, men blev alligevel temmelig overrasket, da der pludselig blev annonceret et pressemøde og en færdig plan. Stor glæde blandt aftalekredsen og stor undring blandt os, der hver dag befinder os i skolen.

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er blandt andet at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: lis.zacho@gmail.com

Løser skoleaftalen vores problemer?

Som matematiklærer og fan af faget, er vi egentlig rimeligt forskånet. Vi fik ikke hvad vi ønskede os, men vi fik heller ikke nedgraderet vores fag. Det er lidt som status quo. Lidt underligt. Udfordringerne står ellers i kø, når jeg tænker på matematikresultaterne fra de store test, men også når jeg oplever elevernes manglende motivation for faget. De virkelige og påtrængende problemer ser ikke ud til at blive løst med den nye skoleaftale for alle.

Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik

Så er der timebanken. Der afsættes årligt 500 millioner til en styrket indsats i danske og matematik for de 10% fagligt mest udfordrede elever. Enten i klassen eller på små hold. Det er en god nyhed, jeg har dog ikke overblik over, hvor langt 500 millioner rækker, men glæder mig over, at det en årlig tilbagevendende begivenhed.

”. Skolens leder får frihed til at tilrettelægge indsatsen og vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft i dansk og/eller matematik. Vurderingen kan fx ske med afsæt i Folkeskolens Nationale Færdighedstest (fra skoleåret 2026/27).” (citat fra aftalen).

Jeg håber, at skolens matematikvejleder bliver inddraget i arbejdet med udvælgelse af eleverne. Det er ikke bare at aflæse nogle testresultater, men kræver en indsigt i elevernes motivation, kognition og muligheden for at den valgte indsats er effektiv for eleven. Nogle af eleverne er vel allerede inde i systemet og deltager i forskellige indsatser omkring matematikvanskeligheder. Jeg tænker, at en skole med 1000 elever, måske har 10% elever med matematikvanskeligheder. Det er så 100 elever. Så tager vi 10% af dem og når ned på 10 elever, der skal have et løft for nogle af de 500 millioner. De elever er vel allerede spottet og i en eller form for tilbud. Og det skal vel dokumenteres at man rent faktisk tager de 10% mest udfordrede elever og får iværksat et kompenserende tilbud.

Det ser ud til at vi får travlt

” For initiativ om styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik vil der i indfasningsperioden fra 2024 til 2027 være videns- og erfaringsopsamling ” (citat fra aftalen)

Indsatsen skal implementeres i 24/25. Det må betyde, at vi går i gang efter sommerferien med indsatsen. Jeg håber så, at skolerne har nogle solide tilbud, som de kan udvide og anvende. Det må betyde ekstra kapacitet inden for området og forhåbentlig læreropkvalificering. Der er ingen tid at spilde go go go.

Jeg håber, at det virker

Jeg savner flere løsninger. Jeg savner mere inddragelse. Jeg savner tillid og penge. En af de løsninger, der ligger lige for ville være en obligatorisk mundtlig eksamen i matematik, det er der garanteret mange matematiklærere, der er enige i, men erfaringer og praksis-oplevelser tæller åbenbart ikke. Jeg håber, at det hele kommer til at virke.