Blog
Igen sidder jeg med fornemmelsen af, at vores demokrati er under pres, og at der er stærke kræfter, der trækker i en hel anden retning, end den vores fælles folkeskole er bygget på. Jeg kan mærke bekymringerne helt inde i mit lærer-hjerte, og mine samtaler med eleverne om den kommende tids udfordringer har efterladt os alle med store frustrationer. Jeg har fortalt eleverne, at jeg er meget bekymret på deres vegne, for hvordan bliver deres arbejdsvilkår, når de skal på arbejdsmarkedet og er det nu klogt at tage en uddannelse, hvor man ved, at man skal være offentlig ansat. Moderniseringsstyrelsen har sat en dagsorden, der udfordrer min opfattelse af demokrati og som skaber utryghed.
Matematik og demokrati
Det er demokratisk at lære matematik, for man skal bruge matematikken, når man skal indtage sit medborgerskab og forstå sin omverden. Matematik er en af de vigtigste nøgler til uddannelsessystemet og det gode liv. Det er i matematikundervisningen eleverne får viden, færdigheder og kompetencer der sætter dem i stand til at forstå privatøkonomi, skat, kommunalvalg, dagligdagen osv. Det er med udgangspunkt i matematikundervisningen at eleverne får mulighed for at arbejde entreprenant og innovativt, specielt hvis vi inddrager teknologi, og det er faktorer, der er er nødvendige for vores demokrati og lands overlevelse som velfærdsstat.Det er i matematikundervisningen, at vi arbejder med problemløsning, og vi ser det som vores fornemste opgave, at eleverne bliver i stand til at løse komplekse problemstillinger ved hjælp af matematik. Det ser ud til at noget af det, der mangler hos nogle voksne lige nu er problemløsningsstrategier og kompetencer.
Skolen og fagene skal emme af medbestemmelse, så eleverne kan øve sig i at være medborgere i et demokrati, medens de centralt fastsatte mål, læringsplatforme og kommunale beslutninger taget uden inddragelse af skolerne, desværre trækker i en hel anden retning.
Folkeskolen og demokratiet
Den danske skoletradition har været meget demokratisk med elevråd, med-udvalg, TR-system og megen åben dialog med eleverne. Skolen har været gennemsyret af inklusion og plads og rettigheder til alle. Man kan lige læse stk. 3 fra folkeskolens formål og tænke over mulighederne og virkeligheden lige nu.
Folkeskolens formål
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
For mig er det demokrati, at alle får mulighed for at udnytte deres potentialer, får mulighed for gode oplevelser i fællesskab med andre, og at man kan leve sikkert og trygt. At vi kan sige og skrive, hvad vi tænker, og at vi kan opleve ligeværd og at der er plads til os alle.
For mig er det udemokratisk, at der jævnligt opstår store usikkerheder om vores arbejdsvilkår og at dialog er afløst af trusler. Det er sygt, det er gang i.
Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er blandt andet at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: lis.zacho@gmail.com
