Det har jeg godt nok aldrig prøvet før

Denne blog handler ikke om matematikundervisning, men om det gode lærerliv.

Bo blev 70 år tidligere på ugen. Tænk engang jeg har en kollega, der er fyldt 70 år. Lindevangskolens bibliotekar, færdselslærer, AKT-lærer og gavekassebestyrer spiller på kommunens lærervolleyhold. Ham man kan gå til, når man har spørgsmål om bøger, litteratur, billedkunst, blomster, natur, livet og meget mere

Bo har overskud til at sørge for årets traditioner på skolen. Det involverer mediecenteret, juletræer, pebernødder, Halloween-klip, tudser i akvarier, påskeæg, konkurrencer og uendeligt meget mere. Det giver overskud, at have en kollega, der er så overskudsagtigt, og sørger for at årets gang bliver tydelig for os alle. Det er en del af elevernes dannelse, at traditioner er synlige, og bliver vedligeholdt. Samtidig med at man får fornemmelsen af, at verden ikke er af lave, og det hele kører videre.

Det er fantastisk, at gå forbi biblioteket, og kunne Hej Bo, fordi man har et bemandet bibliotek, hvor såvel børn som voksne kan komme forbi til en snak og lidt god stemning, specielt i disse tider, hvor meget handler om teknologi og effektiviseringer.

Jeg går selv tit rundt og tænker, hvor lang tid man kan blive ved. Tænker skræmt på den stærkt forhøjede pensionsalder, som vi alle er underlagt. Fuld skema fra start til slut det virker skræmmende og umuligt samt ganske uoverskueligt. Fejringen af Bo´s fødselsdag gav mig dog fornyet håb om overlevelse i den danske folkeskole.

Det kan kun lade sig gøre, fordi at skolens ledelse er med til, at gøre det muligt. At mennesket og relationen bliver prioriteret, og vi bliver set som individer og ikke som samlebåndsundervisere fra start til slut. Vi lever i en tid, hvor mange lærere skifter job, bliver syge af stress, og derfor opgiver lærergerningen. Det skaber utryghed blandt de tilbageværende lærere og uro i hele skolen.

Det skulle helst være fedt at være lærer for alle.

Hip hip hurra for Bo