Hvad mon vi skal diskutere i 2018?

Vi lever i en foranderlig verden, mange ting ændrer sig og folkeskolen skal følge med og være et spejl af det omgivende samfund. Det er en udfordring for folkeskolen, hvor ideerne og løsningerne helst skal springe ud nederst fra systemet, at der er mange eksterne meningsdannere med megen taletid. Derfor er der meget, der skal bringes til diskussion blandt matematiklærere. Jeg har her bud på nogle af de temaer, som jeg tænker, vi skal diskutere i 2018

Hvad er det for en skole og et samfund vi ønsker os? Hvad forventer vi at børnene og de unge skal bidrage med? Og hvad gør de voksne for, at det kan lade sig gøre, for det kommer ikke af sig selv. Vi mangler en forventningsafklaring med os selv, før end vi fortæller børn og unge, at de ikke gør, som vi havde forestillet os. Det ville nok også skabe noget mere respekt fra forældrene, at vi var klarere i spyttet.

Hvad skal eleverne lære i matematikundervisningen

Skal alle lære det samme eller skal de bare lære at lære. Skal vi lave flere projekter sammen med andre fag. Skal der sorteres ud i fælles mål, og skal der tilføjes nye matematiske emner og kompetencer. Der er lande, hvor programmering er havnet i matematikundervisningen, men det virker fuldstændigt uoverskueligt her i Danmark lige nu, hvor der mangler massiv efter- og videreuddannelse af matematiklærerne. Jeg kan til tider selv være alvorligt i tvivl, om jeg gør det rigtige, når jeg kommer velforberedt til en time med en klar plan for alt. Jeg kan være spændt på at se, om eleverne bider på matematikkrogen og om min idé holder. Men er det læreren, der skal sætte den faglige dagsorden i timerne eller kan teknologien gøre en del af mit arbejde, så jeg kun skal sørge for det mest basale, og eleverne selv skal arbejde videre med deres egen læring.

Hvad er det eleverne skal lære, hvad er de danske 21. Skills i matematikundervisningen?

Lærernes efter- og videreuddannelse

Vi arbejder med undervisning og læring hver eneste dag, og alligevel glemmer vi nogen gange selv at lære. Årsagerne er mange, men jeg er helt overbevist om, at uden efter- og videreuddannelse af lærerne bliver det svært for skolen at følge med udviklingen i samfundet. Nogle lande fx Spanien har indført MOOCs for lærerne som efter- og videreuddannelsesmulighed. Det er stor succes og lærerne er begejstrede, for de kan lære og gøre det i eget tempo og på selvvalgte tidspunkter, men var det en mulighed i Danmark, hvor vi er stærke på relationer og synkront arbejde. Jeg tænker, at vi skal have en debat om formater for efter- og videreuddannelse af lærere i Danmark. Undervisningsministeren siger ofte i spøg, at et kursus ikke behøver at foregå i Nyborg med frokostbuffet, og helt enig, men hvordan skal vi så gøre det?

MOOC, betyder massive open online course, og der er mange udbydere af disse gratis kurser for lærere.

http://mooc.org/

https://www.futurelearn.com/

http://www.europeanschoolnetacademy.eu/

Og så drømmer jeg om, at der bliver afsat til til lærernes faglige fordybelse ugentligt – gerne mellem kl.13 og 15, hvor lærerne kunne lære mere af hinanden ved videndeling og måske ved fælles deltagelse i en MOOC. Hvor man kunne læse artikler og bøger og derefter tage de faglige diskussioner og på den måde udvikle mere ny viden i en lokal kontekst. Jeg har aldrig forstået, hvordan en stor læringsinstitution som folkeskolen satser så lidt på lærernes fælles læring.

Motivation

Jeg oplever til tider, som alle andre matematiklærere, at der er elever, der ikke er motiveret for at lære matematik. De kan ikke se meningen med matematik, og de føler at det er uforståeligt og for meget op ad bakken. Kuren plejer ofte at være mere af det samme eller forslag om åbne opgaver, undersøgelser, eksperimenter og matematikprojekter. Men hvad kan vi ellers gøre for at øge nogle af elevernes motivation for matematik – det er ofte marginaleleverne, der mangler motivationen. Hvilke muligheder er der ved indførsel af programmering, kodning og teknologi i matematikundervisningen for at øge motivationen for faget og læringen hos eleverne?

Har vi brug for en ny lærerrolle?

Vi har i hvert fald brug for at diskutere den, vi har nu. Og når vi er omgivet af forandringer, må vi også tage nogle af dem til os. Der er brug for at diskutere lærerrollen, så vi kan leve ”Det gode lærerliv”, for stabiliteten i folkeskolen og elevernes læring. Jeg ser for mange lærere, der får stress, mistrives og er nødsaget til at arbejde på nedsat tid for at kunne levere en acceptabel undervisning.  Problemet er måske at rammerne er for utydelige, og vi som lærere ikke ved, hvornår det er godt nok. Vores arbejde er uendelig og til stede til alle tider – lige som internettet

Vurdering af eleverne arbejde

Hvad er det vi skal vurdere eleverne på, nu når verden forandrer sig. Giver det overhovedet mening at gennemføre en masse test på eleverne, eller skulle vi hellere skabe nogle nye moderne vurderingsværktøjer til deres projekter. Jeg har tænkt meget over, hvorfor hvad det egentlig er eleverne skal lære i skolen, og hvor vigtigt det er med kompetencer og dejlige oplevelse for alle børn. Hvad virker motiverende for elevernes virkelige læring, altså den læring, som de bringer med sig gennem livet, som et værktøj til forståelse af deres omgivelser. Jeg er sikker på at de selvvalgte større opgaver, som eleverne får produceret gennem deres skoletid, følger dem gennem livet. Fagene er blot redskaber, men tværfaglig anvendelse af dem giver livsværktøjerne. Så ville det være bedre med flere individuelle tværfaglige projekter med skriftlige kommentarer og vurderinger med ord i stedet for prøver, test, tal og krydser?

Hvilke fag har vi egentlig brug for i skolen?

Vi har brug for fag, men vi har også brug for fag, der spiller sammen med andre fag. Fagene er elevernes værktøj, men de skal til eftersyn, for vi lever i en teknologisk tidsalder.

Jeg håber, at det går godt med forhandlingerne om vores arbejdstid, så vi kan komme i gang med at modernisere vores skole til gavn og glæde for os alle.

Godt nytår