Folkeskolens matematikrådgiver

Blog

Hvordan lærer man som lærer

Vi arbejder med undervisning hver eneste dag, og alligevel er vi udfordret på vores egen læring som lærere.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi vil på kursus

Det kan virke paradoksalt at matematiklærere i en tid med store forandringer og med stort fokus på matematik, som et yderst nødvendigt fag, ikke bliver sendt mere på faglige kurser end de gør.

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

Jeg har selv for en del år siden deltaget i et excel-kursus, og i skrivende stund er det det eneste matematikfaglige kursus jeg kan huske, at jeg har deltaget i som kursist og så var det jo egentligt et IT-kursus.

Som matematikvejleder har jeg været på kursus i data, både indsamling og behandling, men ikke i fagets kerne, matematikken.

Jeg har deltaget i mange konferencer og netværk, læst faglitteratur og deltaget i diskussioner, arbejdet i skolens fagteam, læst til matematikvejleder. Jeg har løst mine egne børns opgaver fra gymnasiet af faglig interesse og jeg elsker strategispil både digitale og analoge. Men jeg kommer bare aldrig på matematikkursus.

Hvorfor er der ikke flere matematikkurser til lærere?

Vilkårene for matematiklærernes efter-og videreuddannelse er meget forskellige, men jeg vil påstå at de matematikfaglige kurser er næsten ikkeeksisterende for de fleste matematiklærere. Man får fornemmelsen af, at når man har taget uddannelsen, så er det slut. Men bare den mundtlige dimension af faget, har brug for at blive vedligeholdt og opdateret, så man rent faktisk får udtrykt sig korrekt som matematiklærer. Det ville være smart med mange flere faglige kurser.

Vi lærer nogen gange rigtig meget i vores hverdag

Vi lærer i hverdagen om vores egen praksis bare ved at gennemføre den, men matematiklærere lærer heller ikke alene, men i fællesskab med andre fagfæller. Der er stærkt begrænsede muligheder for at deltage i hinandens undervisning og derved arbejde med supervision og videndeling med kollegaerne. Vi kunne sikkert lære meget ved at opleve, hvordan andre lærere formidler stoffet, men der er vi så udfordret på tid. Så vi bliver kun klogere på egen praksis, selvom den måske også kunne bruge et eftersyn.

Fagteam

Når vi arbejder i fagteam fordyber vi os i didaktik og opgavetyper, indkøb osv. men sjældent i ren matematik, som jo er kernen i vores fag. Vi kunne indtænke lektionsstudierne i vores fagteamsamarbejde for derved at tilgodese matematikken, og så skal vi til at arbejde mere med ren matematik i fagteam.

Matematik er et kompliceret fag at undervise i, og vi har alle brug for at lære.