Kan du lære, hvad jeg siger?

I følge Den store danske ordbog betyder lytte, at rette sin hørelse opmærksomt mod noget og forstå eller fortolke det. Så man kan godt lære ved at lytte, men jeg oplever, at det er blevet sværere for eleverne at lytte til det talte. De er utålmodige og vil gerne i gang med arbejdet, eller også er de svære at trække op, og befinder sig i en døs af manglende morgenmad, for lidt søvn og varmt overtøj. Og så er jeg ikke selv så opmærksom på deres evne til at lytte. Men et øget fokus på og italesættelse af fordelene ved lytning, kan sikkert gøre en forskel.

Lytning under pres

 Jeg tænker, at lytningen er under pres, fordi vores kommunikation også er hurtig, digital og vedvarende, og derfor bliver vores tålmodighed nedsat i forhold til at modtage det analoge budskab fra modparterne. Vi har fået ekstra kanaler at kommunikere på, og derfor er lytningen måske kommet lidt i baggrunden.

Aktiv lytning

Vi kan dyrke den aktive lytning i matematiktimerne ved at stille åben spørgsmål, give plads og tid til diskussioner og samtaler og øve at tale matematisk. Aktiv lytning giver en god relation og er et udtryk for respekt for taleren og det budskab, som taleren har, så den er værd at passe på i klasseværelset.

Den nødvendige lytning

Når vi arbejder undersøgende, er det nødvendigt, at vi lytter til hinanden og kvalificerer vores mundtlige indspark og idéer. Vi skal kunne bygger videre på de andres argumenter og forholde til deres sandhedsværdi. Men det kræver, at der er en kultur i skolen og klassen, der understøtter demokrati, åbenhed og aktiv indlevende lytning. Lytning er vigtig i matematiktimerne, og nødvendigt i gruppearbejde og problemløsning og når vi bare skal blive klogere på noget.

Lytningen er under pres i en snakke-,mail- og sms-tid, men vi har brug for den for at blive dygtige og for at vi kan danne relationer med vores omgivelser.