Folkeskolens matematikrådgiver

Blog

Når man kvæler en profession

Lærermangel, ændringer af prøverne midt i skoleåret, usikkerhed omkring teknologien i undervisningen, forhandlingerne om lærernes arbejdstid, det er vist ved at være nok

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Glæden ved at undervise i matematik

Jeg kan rigtig godt lide at undervise i matematik, og nyder virkelig matematiktimerne i mine klasser. Forleden aften tikkede en besked ind i facebookgruppen, som jeg har med en af mine klasser, en af pigerne havde endelig løst en opgave, der havde givet problemer for hele klassen.

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

Næste dag roste jeg pigen for hendes vedholdenhed og løsning af opgaven, og resten af klassen klappede. Pigen voksede og hendes glæde ved faget fik et ekstra ryk opad. En dejlig oplevelse for alle. Og jeg kan fortælle om mange andre gode oplevelser, situationer og om matematikprojekter, der har bragt eleverne videre i livet.

Lærermangel og løn

MEN vi står lige midt i en situation med lærermangel, opsigelser, stressramte kollegaer og som en af mine sagde, ”man bliver set ned på som lærer”. På Frederiksberg tales der nu om lærernes løn -  også uden for skolen. Det virker intimiderende, når man pludselig er midt i en samtale om lærernes dårlige løn, og især lønforskellene mellem kommunerne. Det bliver pludseligt svært at være stolt af sit arbejde, og man føler sig som en lille bitte brik i et stort spil, hvor man er sat helt uden for indflydelse.  Jeg frygter allerede nu, at forårets forhandlinger ikke vil give os ordentlige arbejdsvilkår, og at vi skal være vidne til mere lærerflugt, sygdom og stempling af lærerne, som værende problemet. Der skal ryddes op i det nu.

Prøverne og internettet

Der er uro og usikkerhed omkring sommerens prøver, og jeg tænker, at det er tarveligt over for eleverne, at ændre vilkårene for prøverne få måneder inden de afvikles. Vi venter med en følelse af afmagt på udmeldinger, og er parat til at kæmpe for vores elever. For nogle elever vil det være en kæmpe forandring, fordi de har anvendt nettet som et dagligt redskab i matematikundervisningen, medens det for andre ikke vil være anderledes. De lærere, der var nysgerrige på fremtidens teknologiske muligheder, og de som udforskede og afprøvede forskellige digitale redskaber og førte matematikfaget ind i en ny æra, sidder nu med håret i postkassen og mærker skuffelsen.

Det føles ydmygende, og nu er det nok. Man kvæler og udsulter en profession. Vi har en god skole i Danmark, men der skal passes meget bedre på den.