Blog
Jeg er på samme tid enormt lykkelig og bekymret over den den fantastiske og skræmmende situation, vi står midt i, når vi taler om teknologi i skolen. Det er så godt, at der er kommet en handlingsplan, og at man fra UVM har taget konkret stilling til teknologi i undervisningen, men samtidig er det svært at se, hvordan det skal foregå i virkeligheden. Jeg kan blive helt skræmt over, at vi risikerer at dele skolerne i hele landet op i A og B hold. Dem der har det digitale mod til at kaste sig ud i opgaven, og dem der lige venter, og ikke kan overskue udfordringen. Og de kommuner, der er parate til at investere og de der ikke er. Meget bliver nu et spørgsmål om ressourcer.
Digital patruljen
En ressource, der er masser af på skolerne er eleverne, og i starten af dette skoleår oprettede jeg sammen med mine seje kollegaer en Digital Patrulje. Målet var at få flere digitale kompetencer ind i skolen til gavn for hele skolen. Vi skrev først til alle lærerne om de havde elever, der var interesserede i at formidle til andre elever, og om der var nogen, der ville profitere af at få et ansvar. Derefter meldte 45 interesserede elever sig under de digitale faner, og de blev delt op i 3 hold. Vi gik i gang med at opkvalificere eleverne, og undervise dem ugentligt i Scratch, Office365, Code.org, og 3D tegning i TinkerCad osv.. Eleverne er meget motiverede, og der viser sig et klart billede af ekstra hænder i klasserne er en rigtig god ide, når vi skal arbejde med teknologi i undervisningen.
Design
De første step til arbejdet med designtænkning i undervisningen er også taget, og er en rigtig god metode, når vi går fra idé/opgave til digitalt produkt. Arbejdet med at introducere designmodeller på skolen er i gang, og lægger sig fint op ad Digital Patruljens arbejde. Arbejdet med design er en god vej til teknologiforståelse.
Jeg har gennemført et matematikforløb med 4. Klasse, hvor de skulle designe en æske med låg ved hjælp af en designproces, hvor eleverne var gennem feldstudier, idegenerering, fabrikation, argumentation og refleksion inden deres æske blev printet i en 3D printer. Der blev anvendt en del gule sedler, lavet målfaste prototyper i pap og regnet rigtig meget for at lågene kunne passe og æskerne blev med samme mål som prototyperne.
Ja, hvad gør vi egentlig
Jeg kunne godt forestille mig, at et nationalt videns center var en rigtig god ide. Et center, der ville kunne samle og uddele viden om teknologien i en dansk skolekontekst. Et center, der ville styrke vores fælles forståelse for teknologi i undervisning, og som bidrog med et fælles sprog omkring teknologi og undervisning. Jeg kunne også drømme om tech-, IT-didaktiske- design kurser til alle lærere med udgangspunkt i deres færdigheder, viden og kompetencer, men så er vi tilbage ved ressourcerne. En ting er helt sikker, og det er at vi kommer ingen vegne med teknologi i skolen uden massive investeringer. Det er ikke kun lærernes forberedelse eller andre kunstgreb, der skal skaffe finansieringen, det her er en samfundsopgave, der skal prioriteres nationalt.
Mit spinkle håb er, at man ved overenskomstforhandlingerne får taget stilling til lærernes muligheder for at arbejde med teknologi i undervisningen, og at de så bliver klædt ordentligt på til opgaven.
Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er blandt andet at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: lis.zacho@gmail.com
