Skal børnene programmeres til 21. århundredes kompetencer?

Dagens første taler Ole Sejer Iversen, Professor ved Aarhus Universitet, Center for Computational Thinking % Design, stiller spørgsmålet ”Skal børnene programmeres til  21. Århundredes kompetencer?”.

Hvilken form for digitalisering skal vi indføre i den danske skole. Er det børn til det globale arbejdsmarked, eller er det til at skabe kompetente handlestærke og livsduelige børn? Hvis vi læser på Barack Obamas Twitter konto, er det det til det globale arbejdsmarked, men når vi ser ind i en dansk kontekst, håber vi, at det bliver for at skabe kompetente, handlestærke og livsduelige kritisk tænkende danske børn og unge. Børn der kan håndtere den teknologi, som de dagligt omgiver sig med på en kritisk måde. Børn og unge, der har indsigt i hvordan deres telefon er designet, og hvilke markedskræfter, der har intentioner om, at påvirke dem og samle data om deres adfærd. Men også børn og unge, der kan optræde med dannelse og indsigt i teknologi og forståelse for, hvordan designet styrer vores liv. Børnene skal ikke lære at programmere i skolen, men de skal tilegne sig viden om kodning og programmering, så de kan håndtere deres liv, der stadigt bliver mere og mere digitalt.

Computational Empowerment

Ole Sejer Iversen præsenterede begrebet, der er, ”at give børn og unge evne til at medskabe den fremtid, der opstår gennemdesign af af digitale teknologier. Det indbefatter en kritisk og nysgerrig stillingtagen til teknologien, og en evne til at forstå den effekt, som digital teknologi har på børnene selv, deres nærmeste og samfundet” (Iversen og Klokmose, 2017). Det er helt sikkert et begreb, som vi bliver nødt til at forholde os til, og som vil flytte ind på skolerne over det ganske land, for Computational Empowerment er begrebet, der beskriver børns og unges livsbetingelse.

Elever som digitale producenter

De skal skabe med teknologierne og være kritiske og dannede forbrugere, der kan skabe, udvikle, opfinde og designe. De skal lære at producere små programmer, der løser nogle af deres daglige udfordringer, eller bare for sjov på grundlag af en idé. De skal forstå deres egne muligheder som producenter, og derigennem få indsigt i den færdigproducerede teknologi, og dermed være kritiske forbrugere af teknologien.

IT ændrer vores forståelsen af vores dagligdag

Computere skaber nye praksisformer, og stiller nye krav til vores uddannelsessystem og vores dagligdag i folkeskolen. Vi bliver nødt til at forholde os til nye begreber som fx tracking, og inddrage begrebet i vores undervisning, for ”de digitale indfødte” har ikke begreberne med i deres bagage hjemmefra.

Selvkørende biler og revision af undervisningsmaterialer

Der er selvkørende biler rundt omkring, og de kører sikkert også på et tidspunkt på de danske veje, hvilket kræver at vi lige får revideret opfattelsen af sikkerhed i trafikken. Det giver ikke mening mere at se chaufføren i øjnene, og så tro at man kommer sikker over vejen. De store stygge markedskræfter kommer garanteret til at sætte en dagsorden ind i skolen og revideringen af skolens læreplaner og undervisningsmaterialer.

Svaret

Nej, børnene skal ikke programmeres til det 21. Århundredes kompetencer, de skal undervises i programmering, så de kan forstå og begå sig i et digitaliseret samfund. Og de skal lære at afkode det, der eksisterer, og forstå den fremtid som tilvejebringes gennem design af digital teknologi. De skal lære at tage kritisk og nysgerrig stilling til teknologien, og oparbejde en evne til at forstå den effekt, som digital teknologi har på dem selv, deres nærmeste og hele samfundet.