Folkeskolens matematikrådgiver

Blog

Vi har ikke tid til at lave lektier

Der er ikke tvivl om, at lærerne er pressede, men det er eleverne også

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er ikke den store tilhænger af en masse lektier, der skal laves efter undervisningen. Jeg tror mere på det fælles arbejde i klassen med gode overvejelser, samtaler krydret med nysgerrighed, kreativitet og ideudveksling og masser af problemløsning. Når der er lektier for, er det opgaver, der egner sig til at løse uden for skolens matrikel. Det er frie åbne opgaver, hvor de skal anvende deres matematiske værktøjskasse, og hvor der måske skal laves undersøgelser af forskellig art.

En relevant lektie

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

Mine elever i 8. Klasse fik opgaven, lav en statistisk undersøgelse og brug alt hvad du har i værktøjskassen om statistik til din undersøgelse. Det var en fornøjelse at se deres iderigdom, deres undersøgelser og konklusioner. Det var spændende at følge deres overvejelser over hvor lang tid deres kammerater gik i bad, og mærke deres forargelse over resultatet. Det var godt at høre deres samfundsengagement, når de undersøgte samfundsforhold og dejligt at se dem undersøge Danmarks statistik for svar, der kunne bruges til sammenligning med deres egen undersøgelse. De var stolte, når de afleverede deres undersøgelse og lidt klogere var de også blevet.

Tid til fordybelse

Det er en dejlig og god fornemmelse af sætte sig ned og fordybe sig i det faglige stof, blive klogere og få ny viden. Det er spændende, når man opdager nye muligheder i GeoGebra, og når man finder løsningen på en drilsk matematikopgave. Men det kan være en svær øvelse at få denne fordybelsesbegejstring overført til eleverne, der er præget af lange skoledage, ineffektive lektiecafeer og manglende lyst til lektier. Det kræver tid til fordybelse at blive god til matematik og udnytter sine kognitive evner bedst muligt.

.

Det gode børneliv

Det gode fritidsliv med hobby, fritidsarbejde og tid til at hygge med venner. Det gode liv med tid til at dyrke personlige interesser skal ikke opgives for at lave lektier eller opgaver, som man med bedre udbytte kan lave i skoletiden sammen med sine klassekammerater. Der er stadig ikke kommet evident viden om lyksaligheden ved lektier frem til mig.

Og så var der heller ikke lige tid til julen

Efter at have læst Maria Roneklindts blog ”All i want for Christmas”

https://www.folkeskolen.dk/621043/all-i-want-for-christmas

gik det også lige op for mig, at vi faktisk havde fået julen ubevidst aflyst i år. Ingen julematematikopgaver, ingen fletning af finurlige julehjerter og ingen geometriske dekorationer.

Og tænk engang, at det der fylder rigtig meget lige nu er lektier og ikke julematematik.